Deutsch (DE-CH-AT)EnglishFrançaisEspañolItalianoPortuguêsDanskSvenskaNederlandsHrvatski

Home

Ars Legis — kort fortalt


I disse globaliseringstider og med den voksende konkurrence, som vi oplever i dag, bliver det mere og mere vigtigt også for advokater, patentagenter, revisorer og skatterådgivere at samarbejde med kompetente og specialiserede partnere i både ind- og udland. Kun de kontorer, der kan opfylde klienternes krav inden for samtlige arbejdsområder, vil i sidste ende kunne klare sig på markedet. I dag forventer klienterne, at deres valgte kontor koopererer med andre kvalificerede partnere. Siden 1993 har netværket Ars Legis tilbudt både sine partnerkontorer og disses klienter en international, hurtig og kvalificeret rådgivning samt repræsentation — også og ikke mindst inden for områder, som ellers ikke hører ind under det respektive nationale eller regionale partnerkontors egentlige arbejdsområde. Klienten bibeholder den lokale rådgiver, som vedkommende selv har valgt og dermed har tillid til, som sin samtalepartner, mens rådgiveren samarbejder med de andre Ars Legis-partnerkontorer i baggrunden. Naturligvis kan klienten også henvende sig direkte til et af netværkets øvrige partnerkontorer.

Mange fordele — Ars Legis.


Den personlige kontakt mellem klienten, den valgte rådgiver og Ars Legis-partnerkontorerne garanterer en hurtig, pålidelig samt kvalificeret rådgivning og repræsentation på det juridiske, skattemæssige og økonomiske område. Ars Legis adskiller sig positivt fra anonyme advokatsammenslutninger gennem sin direkte og ikke-bureaukratiske udførelse af de betroede opgaver. Samarbejdet indbyrdes mellem Ars Legis-partnerkontorerne er et imperativ og en del af den daglige praksis! Ars Legis er et kundeorienteret netværk med væsentlige fordele: I forbindelse med udenlandske klienter arbejder den valgte rådgiver tæt sammen med et andet Ars Legis-partnerkontor. Man kender hinanden godt og kan dermed garantere en gnidningsløs sagsbehandling. For både klienten og rådgiveren gælder det samme: Der er ingen sprogbarrierer.

Ars Legis — navnet forpligter.


En yderligere fordel: Ars Legis er ikke nogen anonym sammenslutning af rådgivere, men lever af det faste samarbejde medlemmerne imellem. En regelmæssig udveksling af erfaringer og en stadig faglig videreuddannelse garanterer en høj faglig kompetence hos Ars Legis. Nye medlemmer optages udelukkende på anbefaling. Ars Legis har til formål at effektivisere sine medlemmers tjenesteydelser gennem et indbyrdes samarbejde. Naturligvis først og fremmest i klientens interesse. Ars Legis er registreret ved byretten i Frankfurt am Main under navnet "Ars Legis — Internationale Vereinigung von Rechts- und Patentanwälten, Wirtschaftsprüfern und Steuerberatern" og er en forening af advokater, patentagenter, revisorer og skatterådgivere.
Europa Oberster Gerichtshof Berlin Berlin